about TinkerQube

BYG, GRIN & LEG mere
 
Byg løs, grin sammen, leg & lær af hinanden i ​storylines, STE(A)M projekter & i fri leg.

TinkerQuben er et åbent byggemøbel/rum til opfindsom leg.

 

I får et center i legen, med en stærk tiltrækningskraft på mennesker og ting omkring jer. 

Quberne er skabt til at I selv kan udforske og upfinde det I har brug for i rammelegen.

Det er JERES rum, så bare klik, plug & leg med!

Baggrund

Siden 2014 har UPFIND etableret pop-up legepladser og i praksis set børn og voksne bygge personlige 

universer frem, på gulvet, op ad vægge, ned fra lofter og om hinanden i livlig og energisk fællesleg: 

Vores TetraPak kube byggesæt, var oprindeligt designet til bygge kubestrukturer i storformat i alle retninger. Det virkede fint og vi fandt ud af at mange børn er vilde med at bygge sig selv ind i noget, der er større end dem selv - en leg der åbnede for endnu mere opfindsomhed i rummet. Det var samtidig med at MineCraft-spillet voksede og vi oplevede at børnene brugte spillet som reference - fordi det legitimerede den grov-pixelerede kreativitet, som vores byggesæt inspirerede til.  Det var hurtigt byggeri med masser af energi, grin og leg.

Samtidig opstod der en dybere leg med at fylde hullerne i kubesystemet ud med modeller af alt fra sengeafsnittet på et stor-hospital, til en burgerbar i stueetagen af et højhus.  Ligesom både elevatorsystemer, kirkeklokker og maskinrum så dagens lys i mælkekuberne. Disse meget opfindsomme lege i små rum gav inspiration til at udvikle et mere konsistent kube-byggesystem til hands-on leg med de ting vi er omgivet af og med de ideer vi drømmer om at levendegøre.  

Idéen til TinkerQube bygge-møblet blev født i en storm af opfindsomhed, på et bjerg af 20. mio. brugte mælkekartoner fra danske skoler - i hænderne på virkelig mange børn og voksne. 

 

TinkerQuben

er en bærbar mikro-legeplads af klassisk bøgetræ, udviklet og produceret af UPFIND på Sydfyn, DK.

Vi har indkogt erfaringerne fra de større byggelegepladser og tilbyder et åbent møbel til legende, konstruktive og skabende projekter i miniformat, der burde kunne holde til et langt byggelege-liv, hvis I passer godt på det. 

De tidlige kuber blev lavet i gran-lægter fra byggemarkedet. Vi legede med forskellige rumstørrelser f.eks. 240 x 120 x 80 cm, som dannede ramme om vores "Raketter og andre konstruktioner i Rummet" legeplads på 

Science Messen i Forum og om "Nyt liv i skolens robotfabrik" et fælles værksted med Ole Caprani, fra Institut for Datalogi, AU,  på Big Bang Konferencen som samme år. 

Vi byggede med familier på DOKK1 og legede med at kontrollere konstruktioner og figurer i rummet. Vi byggede snoretræk, som blev trukket analogt af børnene selv og senere med motortræk både fjernstyret og automatisk styret med digitalt legetøj fra LEGO Education. De digitale lege i kuberne fortsatte på Mårslet skole med mange elever fra forskellige klassetrin i forløbene  "Leg med styring af marionetter",  "UhyggeHulen" og ikke mindst storyline-projektet "Skraldeøen" som teknologilærer Sara Petrat-Melin (Mårslet Skole) Ole Caprani og Klaus Thestrup, IT-didaktisk design, DPU havde designet sammen. Se mere om legekammerater her.

Der var både store og små kuber til stede - og især de mindre kuber åbnede for mere fordybende legeuniverser - ligesom dukkehuse - hvor nye lege opstod af sig selv. 

 

Kuberne viste sig at skabe et personligt rum og et magisk centrum i legen, hvor børnene kunne jonglere mellem at konstruere, fabulere, interagere kropsligt, programmere, kommunikere, socialisere mv. og rummet blev brugt, som en helt naturlig portal mellem virkelighed og fantasi. Som en elev sagde: "Når jeg kravler ind igennem rammen er jeg i en anden verden og når jeg kravler ud igen er jeg på skolen, og så er det frikvarter"! 

Vi har taget ved lære af de mange byggeglade deltagere og designet et åbent rum i flere dimensioner, til hands-on lege med at bygge, undersøge, skabe og forstå verden og materialisere egne ideer og udtryk. 

Især børnenes umiddelbare indtagelse af "deres personlige bærbare legeplads" kick-startede udviklingen af TinkerQube-systemet, som er blevet nemt at forstå, forme, udvide, dele, vise og stable, så man kan sætte "bogmærke" i hele legen og gemme den til næste gang, der skal leges.

TinkerQuben er et instrument / redskab, med et fler-dimensionelt rum hvor i kan LEGE/RODE med hverdagsting fra skuffer og skabe i en ny kontekst, LAVE / BYGGE jeres egne universer samt SKABE/OPFINDE 

nye teknikker og udtryk  - i krydsfeltet mellem kunst, naturvidenskab, teknologi, håndværk, læring, opfindsomhed og fantasi.

Det, der har været igennem hænderne, som vi bygger frem sammen og griner af undervejs, husker og forstår vi bare bedre - og det i sig selv giver rigtig god mening.  Prøv det selv!

about upfind

UPFIND is founded by Karsten Juncher, who for decades has been converting lost matter to lasting memories.

In 2007 he started an obsessed collection of flashy snapshots in public trash-bins around Europe.

Against all odds, These Moments in Trash revealed a natural beauty, from the bottom of the deep.

Awoken by the flashlight, some materials popped up in the tiniest bricks of life, able to adapt to one another in a surprisingly funny way. The tiny toys spread like gold from hand to hand.  And soon, playful builders materialized their most fabulous fantasies. The potential for creating a new form of life of the findings, speeded up the evolution of pods and joins and creators themselves got totally lost in construction. New Toys grew out of nothing and new playspaces became their home. The transformation of lost matter seems to have just begun...

Check it out!